Den lille visuelle foldebog.

Ideen med foldebogen er at få samlet og struktureret dine tanker ét sted, fra uge til uge. Vi arbejder på at udgive en ny foldebog hver uge.

Foldebogen er i GF-sprog en skabelon

Inden for grafisk facilitering (GF) arbejder vi groft sagt ud fra tre koncepter:

  • Live noter

  • Præsentationer

  • Skabeloner

Vi anvender ofte visuelle skabeloner i samarbejdet med vores kunder, fordi det sikrer en meningsfuld og effektiv procesfacilitering. 

Hvad er en skabelon?

En skabelon kan f.eks. være en simpel tegning med en række tomme felter, som er designet sammen med en organisation til en udviklingsproces. De tomme felter er som regel forsynet med et spørgsmål eller et tema, som deltagerne skal arbejde med. Rammerne for processen er dermed sat på forhånd, men indholdet kommer først, når deltagerne arbejder med skabelonen. Det er dem, der udfylder de tomme felter. 

En skabelon giver deltagerne overblik over den proces de skal igennem, fordi det hele er samlet på ét stykke papir. De tydelige rammer hjælper med at bevare fokus samtidigt med at skabelonen samler og kategoriserer input. Når skabelonen er udfyldt kan deltagerne tage et billede og bruge dette som referat af det forløb, de lige har været igennem.

Os bag foldebogenVi,  Mia (Procesværkstedet) og Kirstine (Tusamotus), er grafiske facilitatorer. Vi er optaget af, hvordan det visuelle sprog bidrager til overblik, engagement, vidensdeling og desuden er en fantastisk hukommelseshjælper, når man sid…

Os bag foldebogen

Vi, Mia (Procesværkstedet) og Kirstine (Tusamotus), er grafiske facilitatorer. Vi er optaget af, hvordan det visuelle sprog bidrager til overblik, engagement, vidensdeling og desuden er en fantastisk hukommelseshjælper, når man sidenhen ønsker at genbesøge sine tanker eller dele sin viden med andre.

Du kan læse mere om Procesværkstedet her, og hvis du er nysgerrig på andre typer af skabeloner, finder du forskellige versioner til gratis download under “værktøjer”.

 

Hent seneste udgave af Den Lille Visuelle Foldebog her.

Print i A3 med en A4-printer
Vi anbefaler, at man printer foldebogen i A3, så der er bedre plads til noterne. Men hvis dette ikke er muligt, kan du printe disse to dokumenter i A4 og tape dem sammen på midten. Så har du foldebogen i A3-format.

Foldeteknikken step-by-step

Tidligere udgaver af Den Lille Visuelle Foldebog

UGE 14, 2020 - Kaffemøder på distancen

UGE 13, 2020 - Ugens Tanker